Hej alle..
Jeg er netop vendt hjem efter H&M-shopping - egentlig også Matas og Bilka. Men jeg har bare et helt bestemt forhold til H&M! Jeg kan købe mig fattig i den vidunderlige butik. Der er lidt for en hver smag og størrelse. Og hver gang jeg tager i H&M, så føler jeg at alt er et MUST HAVE !:)
Jeg købte lidt forskelligt, men her er billederne med en lille beskrivelse og pris.
Basis top H&M str. M - 49,95
Basistoppene fra H&M er gode til hverdag, men jeg kan rigtig godt lide at bruge dem i fitness. Jeg køber dem i str. M til fitness, fordi jeg godt kan lide at de er lidt løsere når jeg træner.
Farven er en mørk grøn/blå eller petrol, som vil nogle nok kalde den :)
Den passer fint til farven på mine fitnessbukser - som er sorte med en stribe af neon orange.
Fitnesstrøje fra H&M str. S - 129,-
Det er noget nyt for mig at købe langærmede bluser til at træne i, men jeg blev inspireret af en veninde. Og så er farven jo bare rigtig forårsagtig og fin! Den kan bestemt også bruges til en afslappet dag i hjemmet, for materialet er rigtig blødt og let.
Dove Summer Glow fra Matas - 29,95
Denne creme med selvbruner-effekt er en tilbagevendende vinder i mit hjem. Jeg køber den som hedder til medium/mørk, fordi jeg synes ikke at den som hedder lys/medium giver nogen farve. Jeg er overhovedet ikke brun i forvejen, så man skulle tro at den lyse var nok - men åbenbart ikke. Den mørke farve er i hvert fald rigtig god til at give en smule glød til de blege stænger og lemmer.
Rimmel Stay Matte Primer fra Matas - 52,46
Jeg har før overvejet at prøve denne primer, fordi den er cremebaseret i stedet for silikone. Og jeg har en foundation af samme mærke, så burde man også prøve primeren. Og den var oven i købet på tilbud i Matas, så jeg glæder mig til at prøve den. Jeg kan muligvis lave en anmeldelse af den i et andet blogindlæg. Skriv hvis i kunne være interesseret i det.
St. Moriz Instant Self Tanning Mousse fra Bilka - 79.95
Tja - det er lidt anderledes end hvad jeg normalt prøver. Men da solarium ikke er specielt sundt for huden, så vil jeg nu prøve at bruge selvbruner. Denne selvbruner er i en skumform, så det bliver spændende. Dette bliver mit første møde med den slags, men jeg har set en masse youtube-videoer om det, så jeg føler mig rustet til opgaven.
Jeg tror at denne selvbruner, skal forestille at være en billigere udgave af den almindelige St. Tropez som man kan købe i Matas, Bilka, Føtex m.m. Den koster vidst bare lidt mere end 79,95, så jeg synes at det var værd at prøve. Tænk hvis det virker - så er det jo et fund!
Men igen, hvis i vil have en anmeldelse af produktet, så skriv en kommentar her eller på min facebook-side.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tak fordi i kigger med. Jeg håber i fik noget ud af dagens indlæg, eller at det gav jer nogle idéer til selv at prøve nogle nye produkter.
Jeg håber i har en dejlig vinterferie, eller bruger tiden fornuftig på arbejdet.
- Ha' en dejlig dag..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar