onsdag den 29. januar 2014

Mine favoritter - Januar

Hej Alle 
I dag vil jeg dele mine favoritprodukter for Januar måned. Produkterne er en blanding af makeup, hudpleje og andet - så der er lidt for alle. Nogle af produkterne har jeg haft i længe, men er først begyndt virkelig at bruge dem her i januar. 
Hvor andre produkter, som er købt inden for de sidste uger, straks er blevet et hit hos mig. 

1. E.L.F. lip exfoliator
Denne eksfolierende læbepomade, er et fantastisk produkt her i den kolde vintertid. De ødelagte læber, som skrækker i alle retninger, vil være taknemmelig for denne. Den har en sød duft af sukker, fordi sukkerstykkerne er den eksfolierende del af produktet. Jeg var yderest overrasket af dette lille vidunder.


2. Maybelline Illegal Length
En rigtig god mascara med bred børste, som kan skabe de lækreste lange vipper. Jeg bruger den som nr.2 mascara, efter min anden mascara: Maybelline, The Rocket. 



3. Dove purely pampering
Denne krops creme, er endnu et fantastisk produkt. Det er en forholdsvis fed creme, som trænger nemt ind i huden. Den efterlader ikke en klam fornemmelse, men tilføjer tværtimod en skøn duft af shea. Mums. 




4. Loreal EverStrong
Denne shampoo og balsam er noget jeg fandt igennem andre beautybloggere. De er uden sulfater, så de er noget mere skånsomme ved lokkerne. De dræner ikke hårets næring, men giver derimod en blød og skinnende manke. De har ligeledes en dejlig duft af mint, som jeg personlig føler giver fornemmelsen af ekstra rent hår. Jeg har efterfølgende købt det sæt som hedder EverRiche, som er til tyndt og skadet hår. Jeg eksperimenterer lidt med hvilken slags shampoo/balsam der er bedst til mit hår. Så hvis EverRiche bliver en del af næste månedes favorritter, så har vi svaret :) 


5. Sebamed liquid face & body wash
Jeg har købt denne ansigts- og kropsrens for nyligt, men ser allerede resultater. Den efterlader min hud helt ren og klar til creme. Jeg så en tydelig forskel allerede efter et par dage. Den har en pH-værdi på 5,5. hvilket skulle være noget mere nænsomt mod huden. Helt klart et hit hos mig! 



6. Celestial Mint Magic
Mhhh - en lækker aften te! Jeg har i den længste tid, været på jagt efter en pebermynte-te som kunne virke afslappende hen på aften. Den skal bare ikke ligge alt for længe i den færdigkogte vand, fordi den bliver meget hurtigt stærk og mørk i farven, og så bryder jeg mig ikke om den. Hvis man blot lader den sidde i et par minutter, så er den tværtimod vinunderlig! Bestemt et forsøg hver!


7. OPI Nail Envy Nail Strengthener
Den sidste favorit for denne måned, er denne mirakuløse neglefikser. Den påstår at give neglen en stærkere overflade, styrke neglen og dermed på længere sigt give længere negle. 
Jeg har brugt den hver dag i de sidste par uger og jeg elsker den! Den giver neglen en skinnende overflade og mine negle er ikke nær så flossede som normalt. Jeg ser frem til de næste uger, hvor man virkelig kommer til at se om den har nogen virkning på længden af neglen. 


----------------------------------------------------------


Her har i så mine favoritprodukter for januar måned. Jeg påstår selvfølgelig ikke at disse produkter vil virke lige så godt på Jer, som de har gjort på mig. Men jeg er rolig ved at anbefale dem til jer, som måske alligevel skulle skifte shampoo eller kropscreme. Hvis i vil vide hvor produkterne kan købes eller hvis I har nogle favoritprodukter som jeg skal prøve - så skriv gerne en kommentar ;) 

- Forsat god dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar